Undervisning

Udtryk Dine Tanker

Lær at Tale Tydeligt

Lad Sangene Fortælle




Jeg underviser enkeltvis eller i grupper. 

Gennem min virksomhed som sanger og skuespiller blev det klart for mig hvor vigtigt det er, at man arbejder med indholdet i sit materiale, hvis man vil røre sine tilhørere og give dem en stærk oplevelse. 

Såvel sang som tale forudsætter en bevidst fremførelse for at give tilhørerne mulighed for at lytte og forstå. Derfor er træning i at skærpe sit udtryk gennem indsigt i sit materiale og bevidsthed om sin stemmes særlige karakter og muligheder en forudsætning og et fundament i arbejdet med at gøre indtryk.


Min metode er intuitiv og erfaringsbaseret. Med udgangspunkt i den enkeltes personlige stemme og udtryk arbejder jeg på at nå til dent optimale tolkning og det stærkeste udtryk. Dette gælder for alle former for formidling, tale som sang.

Den individuelle undervisning vil kunne bestå af arbejde med åndedræt, styrkelse af stemmen, scenisk nærvær og sikkerhed. Udgangspunktet vil altid være en konkret tekst eller en sang, som vi arbejder med indholdsmæssigt.

Jeg laver workshops for grupper med specifikke udfordringer. Det kan være teatergrupper, sangere, historiefortællere eller andre der ønsker støtte til at udtrykke sig.